lørdag den 13. oktober 2012

Juhu, så kom den og meget hurtigere end forventet


For dem som indimellem kigger forbi, så ved I at jeg er levende interesseret i hvordan kosten påvirker os.
Denne bog er om rigtig mad til rigtige mennesker, hvilket jo i sig selv ikke siger så meget for spiser vi da ikke rigtig mad? Tja det kommer an på hvordan vi definerer rigtig mad.

Et af bogens afgørende udtalelser er, at hvis den mad du spiser kræver et laboratorium for at blive lavet så vil det også kræve et laboratorium at fordøje den. Hvilket vil sige at man skal stræbe efter at spise Real foods, for så vil kroppen helt af sig selv få det bedre. Kroppens naturlige tilstand er sundhed og balance og det får man ikke ved at spise e-numre, sødestoffer, sukker, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler og andet skidt.

Derfor skal jeg nu igang med at studere denne bog og første skridt på vejen mod en mere naturlig kost for mig bliver at undvære de kunstige sødestoffer. Det vil sige ingen hermesetas i theen eller flydende sød i min youghurt og ingen light sodavand, saftevand osv. Det bliver hårdt ingen tvivl om det men sådan må det så være. Ifølge dem er det bare en periode man skal igennem og så vænner man sig også til det, og ens smagsløg vil langsomt blive bedre til at fornemme det søde i de naturlige ting man spiser.

Så jeg er spændt, og lidt skræmt, men glæder mig på den anden side også til at komme igang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar