torsdag den 31. maj 2012

Lagkage med rabarber kompot

Opskriften her er oprindeligt fra PCOliv.dk men jeg havde visse problemer med opskriften da jeg ikke var opmærksom på at min fiberrige kokosmel nok suger mere væske end hvis man selv fintmaler kokosmel. så i får opskriften sådan som jeg har lavet den...




Bunde:
4 Æg
6 spsk. Sukrin
2 spsk. Skalllin/Husk
100 g. Mandelmel (købe) men ikke fra funktionel mad da denne også suger for meget væske
100 g.fiber Kokosmel
100 g. Kamutmel
1 dl. Mælk
2½ dl fløde
1 dl. smeltet Smør
1 tsk. Vanilje
2 tsk. Bagepulver

Tag to rørerskåle frem. Put 4 æggeblommer i den ene og de 4 æggehvider i den anden. Pisk æggehviderne helt stive (og gem dem til sidst). Pisk æggeblommerne hvide og luftige med sukrin. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk godt. Til sidst vendes de pisket æggehvider forsigtigt i dejen. Dejen i en smurt springform. Kagen bages i en 180 grader varm ovn i 30-40 minutter.

Rabarberkompot
300 g. Rabarber
4 spsk. Sukrin
lidt flydende sød
og 1 spsk yacon sirup eller agave sirup
1 dl. Vand
1 tsk. Vanilje

det hele Puttes i en gryde og koges stille ind til en tyk kompot. Den er klar når rabarbrene er helt opløste og strimlede.  Dette smøres imellem dine bunde når de er helt afkølede og serveres evt med lidt cremefraiche eller kvark med vaniliepulver og lidt sød i :-)

Lækker frokost med laks

I går til frokost blev til dette. Skønne lakseruller med flødeost som blev lavet af hvad der lige var i køleskabet. Opskriften er som sådan simpel nok man tager 100 g røget laks i skiver, smører 50 g flødeost ud over laksen og ruller :-) min variant er helt simpel men man kan jo putte mange forskellige urter og oste indeni, kun fantasien sætter grænsen.
Salaten var også hvad der var i køleren og bestod af hvidkål fint snittet med en gammeldags ostehøvl, tomater, rød peber, olie, hvid balsamico, saltede og ristede græskarkerner og lidt salt. Skønt måltid til en..

torsdag den 24. maj 2012

Farserede peberfrugter og salat

Aftenens menu er en gammel klassiker, så der kommer ingen opskrift... Bare en opfordring til at smide din yngling fars i en peberfrugt og ovnen på 200 grader i 30-45 minutter. Og så er der mad, nemt og lækkert.
Min fars blev lavet af oksekød og æg med feta og timian som de kreative indlæg og fiberhusk i stedet for mel, da jeg jo ikke må spise mel :-)
Salaten var en smid i, hvad du har køleskabet. Så i går blev det til spæde spinatblade, friske grønne asparges, feta, gulerødder og resten af de bagte tomater fra dagen før og så lige en skvis balsamico ud over hele herligheden.

tirsdag den 22. maj 2012

Bagt torsk med citron og fennikel og en salat med bagte tomater



Sådan så aftenens menu ud og det smagte bare så godt og mættede på den gode måde. I dag havde jeg lyst til fisk så tog forbi Baks fiskehandel nede i Øgadekvarteret hvor de faktisk har et udemærket udvalg fisk. jeg købte denne her skønne torskefilet (helt benfri). Opskriften til aftenens kreation er som følger.

500-600 g torskefilet
½ fennikel skåret meget fint med mandolin jern
skallen af en økologisk citron
resten af citronen skæres i meget tynde skiver
olie
salt, peber

Den fint skårede fennikel ligges i bunden med en god klat olie lidt salt og skallen af citronen. Torskefileten ligges ovenpå og den krydres med salt og peber, igen en god skvis olie og så den fint skårede citron ovenpå fisken. Og ind i ovnen med det på 200 grader i 15 min.

Bagt tomat.
1 kg tomater på stilk (de små)
olie
salt
tørret rosmarin

Lav et snit i tomaterne og læg dem på en bageplade med et stykke bagepapir under. Hæld olie salt og rosmarin over dem og put dem i ovnen ved 200 grader i 45- 60 minutter. Server ovenpå en lækker salat evt som jeg på spinat med lidt peber, syltede løg og feta uhmm, det var bare så lækkert

mandag den 21. maj 2012

Gode serier om hvad forarbejdet mad gør ved folkesundheden!



Virkelige gode film som burde sætte gang i diskussionen om hvad alt den forarbejdede mad vi spiser gør for vores krop... Er det godt eller skidt det kommer vel an på øjnene der ser! Men hvis nogen skulle være i tvivl så tror jeg på at det er skidt for kroppen på mange niveuaer. Havde jeg haft pco hvis jeg altid havde spist grønt og groft?? Det tror jeg ikke...
Og tendensen i Europa er lige nu ved at være den samme som i USA hvor ca 70 % af befolkningen er overvægtige eller lider af fedme. Ja hvis man skal tro på Doktor Lustig så er der en direkte sammenhæng mellem diverse metaboliske sygdomme, hjertekarsygdomme og overvægt og den kost vi får i dag, som er fedtbarberet og fyldt med kulhydrater.

tirsdag den 15. maj 2012

Ferie på Mors, et indlæg i billeder og ord


Så nu hvor ferien er ved at være slut (suk) er det tid til at gøre status. Hvad blev ferien brugt på, jo ser du noget af den blev brugt på skønne Mors. Der så min mand og jeg øen fra sin bedste side, nemlig i strålende solskin.. Men det var kun et par dage der blev brugt der.
Ellers blev resten af ferien brugt på at få ordnet ting i vores dejlige hus og forberede haven til vores hvalp kommer om 3 uger (uhh vi glæder os bare helt vildt). Og også at besøge familie og venner. Sådan går 2 uger nemt. Men når det er sagt tja så glæder jeg mig til at komme på arbejde igen nu.





Alle ovenstående billeder er taget af området omkring Sallingsund færgekro hvor vi overnattede og fik skøn gourmetmad om aftenen selvfølgelig PCO venligt.





Udsigten fra kong Fegges grav midt på Fegge klit.


 





 



Fire retters gourmetmenu med tilhørende vin, selvfølgelig alt sammen PCO venligt og det smagte bare skønt :-)


















Jesperhus blomsterpark desværre kun billeder indefra da det var en kold dag at være ude og fordi at så meget var der ikke sprunget ud på årets første dag i jersperhus. Altså ud over de mange hundrede veteranbiler...



Højris slot var det sidste vi så inden vi tog hjem igen og det kan virkelig anbefales. Slottet som i kan se er ikke særligt stort eller i særlig god stand. Men det har kloge mennesker helt forstået at udnytte til deres fordel. Hvert år laver de nemlig et mordmysterie her som man skal løse. Det foregår helt simpelt ved at de har lagt ledetråde rundt på slottet i form at breve eller lyd samt indrettet alle rum så de giver en bid af historien. Det var rigtigt spændende, ja til tider lidt uhyggeligt, men vi fik løst gåden og jeg kommer gerne igen næste år, men så vil jeg prøve i højsæson hvor der er skuespillere med i legen...


torsdag den 10. maj 2012

Boller uden mel

I går faldt jeg over en opskrift på müsliboller uden mel hos frk.sveske. syntes nu selv at det er lidt af tilsnigelse at kalde dem müsliboller så her hedder det slet og ret boller uden mel. jeg er jo som sagt lidt en kegle til det der med opskrifter så da jeg havde gjort som der stod i hendes opskift stod jeg med en virkelig massiv dej derfor lavede jeg det om til det blev som jeg ønskede det. Så her kommer opkriften sådan som jeg lavede den.




Til 8 stk
5 æg
2 dl creme fraiche (eller fromage fraiche)
1 dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
3/4 dl mandelmel
3 spsk fiberHUSK til bagning (den gule æske)
et drys salt
1 tsk bagepulver
en håndfuld tørrede abrikoser i tern
en håndfuld hasselnødder, grofthakkede

Sådan gør du
1) Hak solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø fint i minihakkeren.
2) Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg og creme fraiche.
3) Lad dejen hvile 5-10 min.
4) Form til 8 boller med våde hænder og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
5) Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 15-20 min.

tirsdag den 8. maj 2012

Ny og bedre udgave af den alternative chokoladechesecake

Bunden:
1 dåse drænet kikærter
300 g æblemos sødet med sødemiddel
250 g mørk chokolade som er smeltet
1 tsk bagepulver.
5 spsk sukrin
4 æg
lidt limeskal

Alt dette puttes i en blenderog hakkes/blendes indtil det er en glat masse. Bages i en smurt springform ved 175 grader ca 35 min eller til du kan stikke en kødnål i og tage den ud igen uden at der er noget der hænger ved.
Når den er bagt skal den være helt afkølet inden fyldet bliver hældt over.

Fyldet:
400 g flødeost naturel (ikke light)
2½ dl piskefløde
100 g sukrin flormelis
vaniliepulver efter smag 1-2 tsk
skal og saft af ½-1 øko citron
3-4 blade husblas
100 jordbær i små stykker
400 g friske jordbær skåret i halve til pynt

Jordbærstykkerne koges blidt sammen med lidt skal og saft fra citronen og de udblødte husblas plader tilsættes. Rør indtil pladerne er helt smeltede ind i massen.
I mens jordbærmassen køler piskes fløden med lidt af sukrinmelisen i en skål for sig og i en anden piskes flødeosten med vanilie sukrin og citronsaft og skal. når jordbær blandingen er fingervarm så blandes den forsigtigtigt i flødeostmassen lidt af gangen og til sidst tilsættes flødeskummet.
Hæld dit flødeost fyld ud over den afkølede bund og glat det jævnt ud over den. Til sidst pyntes med friske bær lidt sukrinflormelis og evt hakket chokolade...


En genganger men i en revideret version som jeg syntes smagte mere som en konventionel kage end den jeg lavede sidst lidt sødere og knap så tung. Bunden var nærmest blevet sådan lidt brownie agtigt hvilket jo bestemt er en fordel i min verden.

Kagen var med til temadage i Lien i blokhus hvor mine kollegaer hurtigt fik fortærret denne lækkerbisken. Ja faktisk havde jeg måske håbet, at der var et stykke tilbage til mig til dessert eftersom jeg jo ikke måtte spise det de andre skulle have... Men ak jeg måtte nøjes med lidt nødder og chokolade da der ikke var en krumme tilbage. Hvilket jo i virkeligheden er positivt, da det jo betyder at det virkelig smagte godt :-)



I får lige et par dejlige billeder af af solnedgangen over Blokhus som var noget så smuk i går omend det var lidt koldt og blæsende