torsdag den 29. november 2012

Carbonara med squashgetti


Uhhm jeg elsker carbonara, men efter at jeg er holdt op med at spise uhensigtsmæssigt mange kulhydrater, så bliver det bare ikke særligt tit. Men det er jo så heldigvis ovre nu..for squashgettien er her :-)
Ej nu skal det jo ikke lyde som om det er noget jeg har fundet på det med at bruge squash som spagetti, det er bare først nu at det er gået op for mig at det faktisk er lækkert og nemt hvis man ellers er nænsom i tilberedningen.


Til 2 store portioner:

Squashgetti:
2 squash
lidt kokosolie
salt, peber
Hvidløg

Carbonara:
1 pakke bacon i tern
250 g champignon
2-3 dl fløde
100-150 g parmasan
1-2 æg
Salt, peber
Oregano

Fremgangsmåde:

1. skær enderne af dine squash og brug en kartoffelskræller til at skive den ud i lange strimler ala fettucine.

2.Varm en wok op eller en stor pande. Den skal være meget varm da det er meningen at squashen skal lynsteges.

3. Steg din bacon sprød og rist champignonen med til sidst.

4. Når bacon og champignonerne er som du kan lide det. jeg kan godt lide det sprødt og gyldent. Tilsætter du fløde og ost og lader osten smelte ind i sovsen.

5. Når osten er smeltet og det har fået et lille opkog så tager du sovsen af varmen og tilsætter ægget. Pisk kraftigt for at undgå at det bliver til spejlæg. ægget bruges til at jævne sovsen med så hvis du syntes sovsen er for tynd tilsætter du et æg mere. Smag til med salt, peber og oregano.

6. lynsteg din squash med lidt salt, peber og hvidløg og server med det samme. med en god portion af sovsen. Pynt med lidt ost og evt lidt frisk basilikum.

mandag den 26. november 2012

Lammekotteletter og super skøn grønkålssalat med fenikkel, granatæble, blåbær og soyaristede nødder

Indrømmet i øjeblikket bliver der i den grad udforsket hvad grønkålen kan bruges til. Og til min store overraskelse kan den heldigvis bruges til andet end stuvet grønlangkål, med kanel på som de gør det her i Nordjylland... Og det er der blevet en ualmindelig lækker salat ud af, som også ser helt fantastisk smuk ud, se lige de farver :-)


Her er hvad du skal bruge for at lave denne lækkerbisken. Start med at riste et par håndfulde nødder, jeg brugte mandler, valnødder og paranødder i lidt kokosfedt og soya, evt. lidt salt. de skal have absorberet alt væsken inden du tager dem af panden og lader dem køle af.

Grønkål 5-6 blade
Spidskål 1/4
Fenikkel 1/2
Granatæble 1/3
Blåbær 2 håndfulde

Olivenolie 30-45g
Citronsaft fra 1/2 citron
Salt

I mens så ordner du dine grøntsager. Grønkålen vaskes og rives af stilken, så kun de grønne blade puttes i salaten. Hak dem meget fint. Skær spidskålen i fine strimler. Til fenniklen skal du bruge et madolinjern til at skærer den i papirstynde skiver som du så kan hakke lidt yderligere inden det blandes i salaten. Granatæblekernerne fjernes forsigtigt fra skallen og hældes over salaten sammen med et par håndfulde blåbær. Hæd olie og citronsaft over det hele inden du topper af med de lækre nødder.



mandag den 19. november 2012

Så er eksperimentet slut! Her er resultatet

Som beskrevet i et tidligere indlæg så havde Jane udfordret os alle til at se på hvor varieret vi spiser. Spændende tænkte jeg og skulle selvfølgelig også være med.  Jeg tror at de fleste render rundt og tror at de spiser varieret, men der er nok mange inklusiv mig selv som godt kunne trænge til at udvide repertoiret. Nå men her kommer resultatet:

Grøntsager 18 slags ( 21 hvis man tæller forskellige sorter gulerødder): Tomat, agurk, gulerod (3 sorter), Løg, hvidløg, Bladselleri, squash, hvidkål, grønkål, blomkål, broccoli, spinat, champignon, grønne bønner, avocado, chili, peberfrugt, bambusskud

Frugt 10 slags: æble, ingefær, citron, appelsin, blåbær, hindbær, granatæble, tørret abrikos, daddel, banan

Kød 6 slags: Oksekød (spegepølse, skært kød, hakket), kylling (kødpålægspølse, kyllingefilet), svinekød (nakkefilet, bacon, pølse), æg, leverpostej Kalv/gris, rejer

Mejeriprodukter 3 slags: Ost (flødehavarti, revet mozzarella, gedeost frisk, gouda m chili), græsk yougurt, skyr

Fedtkilder 3 slags: Smør, rapsolie, olivenolie

Nødder/kerner/korn 9 slags: Mandel, valnød, cashews, paranød, hasselnød, peanutbutter, hørfrø, rugmel groft, pinjekerne

Krydderier 6 slags: Urtesalt, kardemomme, vanilie, peber, kanel, chiliflager

Krydderurter 7 slags: rosmarin, timian, basilikum, oregano, persille, mynte, koriander

Diverse 11 slags: Husk, sukrin, agavesirup, ahornsirup, soya. balsamico eddike, kokosmælk, nældethe, lakridsrodsthe, chokolade, honning

Derudover tager jeg fiskeolie, multivitamin, og indimellem pukka clean greens i min smoothie.

Så 73 forskellige fødevarer ikke imponerende, men heller ikke helt skidt...


onsdag den 14. november 2012

Hvad blev der af dagene! Og lidt om et eksperiment

Så nu sidder jeg her igen og hvad er der lige blevet af mine dage på det seneste? Det skal jeg sige jer de er blevet væk for mig.
Har bare rasende travlt lige i tiden, men med hvad? Livet, jobbet, hunden, ved det ikke helt selv, men jeg må konstatere at dagene bare forsvinder for mig mens jeg prøver at holde hovedet ovenvande.

Der bliver stadig lavet mad, og mit smoothie projekt kører stadig det er bare ikke hver dag jeg når det. Og de der grønkåls-chips er heller ikke blevet realiseret endnu.

Til gengæld er jeg hoppet med på Jane's. AKA Madbandittens eksperiment, for at se hvor mange forskellige fødevarer man indtager i løbet af en uge. Thomas Rohdes påstand er nemlig at man i stenalderen spiste mellem 120-150 forskellige fødevarer på en uge. Så det er jo spændende om vi i dagens Danmark kan leve op til det, eller om det víser sig at vi er blevet alt for ensidige i vores kostvalg. men mere om det når eksperimentet er slut mandag eller tirsdag.



onsdag den 7. november 2012

Grøn og flydende morgenmad

Syntes du det lyder træls? Så skulle du tage og prøve det er en vitamin og energibombe uden sidestykke. Ja hvad skal jeg sige man får det bare skide godt, når man starter dagen sådan og så mætter det også pænt meget.


Broccoli, grønkål og persille smoothie: Til et halv litersglas eller 2 små.

Skallen af en halv citron (øko, selvfølgelig)
2 cm ingefær
5-6 bukketter frossen broccoli
2 spsk frossen persille
lidt frisk grønkål
2 dadler u. sten
2 abrikoser usvovlede
½ avocado
½ æble
saften af en citron
vand

Put det hele op i blenderen og kør indtil det er blevet en ensartet masse hæld på glas og værsgo en god start på dagen.
Energien som denne giver skal nok blive udnyttet når jeg nu om lidt skal ud og gå med hunden. Og senere vaske tøj og hente pakker og til frisøren, inden jeg selvfølgelig skal lave aftensmad så manden min kan nå at få mad inden han efter en lang dag, skal til træning. Torsdage er ikke de bedste dage her i huset...


tirsdag den 6. november 2012

Er nu den lykkelige ejer af denne enorme grønkål

I dag gik jeg det endelig gjort, jeg tog ind til torvedag i Aalborg. For jeg har en idé om at det man kan købe der af frugt, grønt, fisk og æg er bedre kvalitet end det man kan få i forretningerne.  Og så har jeg i øvrigt aldrig set friske grønkål på hylderne i supermarkedet.
Så da det var muligt at få det på torvet så slog jeg til selvom jeg da godt nok blev lidt overrasket over størrelsen.
Nå men nu har jeg dette smukke kålhoved igen hvad skal jeg så gøre med det. Havde tænkt at jeg skulle eksperimentere med kål chips men hvad ellers?  Forslag modtages gerne...

Chokolade mousse af avocado, kan man det!


Svaret må blive et rungende ja. Denne her var i i hvert tilfælde lækker cremet og velsmagende og uden både sukker og  mælkeprodukter syntes jeg at det er noget af en bedrift.


Til to store glas avocado-chokolade mousse:

½ dåse økologisk eller hjemmelavet kokosmælk
5 dadler uden sten
2 tørrede abrikoser usvovlede
2 medium modne avocadoer
2-3 spsk cacao jeg brugte raw
1 spsk lucumapulver (kan undlades)
1 knivspids havsalt
1 tsk vaniliepulver

Til pynt
2 tsk kokosmel (den almindelige, ikke den fiberrige man bager med)
10 g hakket 80% chokolade

Det er en supernem dessert den eneste forberedelse er at dadler og abrikoser hakkes groft og lægges i blød i kokosmælken minimum en ½ time. Derefter putter du alle ingredienser i en foodprocessor eller blender og blender på livet løs indtil det opnår den ønskede silkebløde konsistens. Måske skal du undervejs hælde lidt ekstra kokosmælk eller vand på for at justere tykkelsen, og det er det. Ind i køleskabet med det en times tid og lige inden servering pynter du med det du syntes er lækkert af chokolade, kokos eller frugt.

Jeg syntes denne her opskrift var god men for variationens skyld kunne man jo også søde med en banan og blende med fløde istedet for kokosmælken.

torsdag den 1. november 2012

Burger uden brød tak!

Jeg elsker burgers, men i en verden uden brød kan det indimellem være lidt af en udfordring. Heldigvis er der masser af inspiration ude på nettet blandt andet hos madbanditten, eller hos Tatjana som har low carb lækkerier. Så jeg er vel hverken den første eller den sidste til at synge den brødløse burgers pris.



Mine havde en bund af kålblade, sukkerfri kethup, tomat og agurk. 200g dejlig øko bøf med 2 skiver øko flødehavarti over. En halv avocaco på toppen og en god klat basilikumspesto... Det smagte himmelsk og kan kun anbefales.

Bøffen var som sagt øko oksekød stegt igennem med lidt urtesalt og frisk peber på og da den næsten var færdig kom der 2 skiver øko havarti på toppen og fik lov at smelte mens kødet stegte færdigt. Hokus pokus og anret med det fyld du kan lide eller som jeg gjorde og så er der mad.