fredag den 7. december 2012

Ultra let og lækker tomatsuppe med kødboller.


Uhmm her i huset er vi vilde med tomatsuppe og gerne en god cremet en af slagsen. Men ofte er det svært at få det cremede uden at gå på kompromis med tomatsmagen, men i går da lykkedes det endelig. Og så var det endda nemt da mange af tingene var købt færdigt blandt andet kødbollerne. Selvfølgelig ville det være bedre med hjemmelavede kødboller men i en snæver vending når man har travlt er de købte helt ok.

Ingredienser til en kæmpe portion tomatsuppe:

2 flasker mosede tomater fra urtekram
2 løg
2 fed hvidløg
2 dl fløde
2 spsk balsamico
ca ½ liter vand eller mere
2 poser coop kødboller
chiliflager
oregano
salt
peber
og lidt friskkværnet vanilie (kan undlades)
kokosolie

Start med at hakke løg og hvidløg og steg dem blanke i en stor tykbundet gryde i lidt kokosolie. Tilsæt de mosede tomater (og ja det skal være de mosede tomater, for de smager absolut fantastisk) og balsamico lidt chiliflager, oregano, salt og peber og vand til konsistensen er som du kan lide den. lad det blive varmt og tilsæt så dine kødboller og lad dem koge med lidt. Inden servering giv suppen et kort opkog sammen med fløden smag til med salt peber og evt lidt kværnet vanilie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar