tirsdag den 18. oktober 2011

Chokoladecupcakes med flødeostfyld

Chokoladecupcakes med flødeostfyld

 Forvarm ovn til 170 grader (ikke varmluft)





Chokoladedej
200 g hvedemel
125g sukker
40 g kakaopulver
½ tsk natron
1 dl majsolie
1½ tsk hvidvinseddike
½ tsk vanilieekstrakt
1½ dl vand

Bland alle de tørre ingridienser med en røremaskine på lav hastighed. Bland i en anden skål alle de våde ingredienser sammen. Bland nu det våde over i det tørre indtil det har en jævn konsistens. Dejen fyldes i formene.

Cheesecakefyld
150 g flødeost
60 g sukker
1 æg
½ tsk vanilieekstrakt
100 g chokolade (hakket)

Pisk alt på chokoladen sammen ved laveste hastighed til det er jævnt og luftigt. Du må endelig forsøge at fremskynde processen da det så bliver alt for flydende. til sidst vendes den hakkede chokolade i.
Læg ca. 1 spsk af fyldet ovenpå chokoladedejen  og bag kagen i ca 20 min.

Toppes af med en flødeostglasur eller chokoladeglasur når kagerne er helt afkølede

Brownie cupkager med peanuts og med mørke og hvide chokoladestykker

Brownie cupkager med peanuts og med mørke og hvide chokoladestykker





Opskriften er til ca 12 kager, forvarm ovnen til 175 grader.

90 g smør
300 g chokolade (groft hakket, Jeg blandede den mørke og den hvide)
3 æg
2½ dl sukker
2 dl mel
½ dl kakao
½ tsk bagepulver
200 g nødder (valnødder, hasselnødder, el. peanuts)

Smelt smør og 3/4 af chokoladen sammen, indtil det er glat. Fjern derefter gryden fra varmekilden og stil den til side.
I en anden skål piskes æg og sukker sammen, tilsæt derefter mel kakao og bagepulver og til sidst vendes chokoladeblandingen i sammen med den hakkede chokolade og nødderne.
Dejen fyldes i formene og bages i ca 20 min i den forvarmede ovn. Afkøles på en rist, og hvis du syntes kan du lave en chokoladefrosting og putte ovenpå. Men det er en ret tung kage og personligt mener jeg at den er nok sig selv...

Chokoladefrosting
100 g smør
300 g flormelis
40 g kakaopulver
lidt sødmælk

Det hele piskes i minimum 5 minutter inden det evt puttes i en sprøjtepose med en tylle i bunden, og så kan du sprøjte glasuren på i fine mønstre

Cupkager nu med pynt

Så nu har jeg knoklet med at pynte kager de sidste par timer, så de kunne nå at blive færdige til jeg skal afsted på arbejde igen.
Jeg forsøgte også at fylde et par kager med hjemmelavet jordbærmousse men der var åbenbart klumper i for lige pludselig stod jeg med en eksploderet pose jordbærmousse i hele mit køkken. Halvdelen var selvfølgelig ud over mig. Sådan nogen ting sker altid når man har skide travlt... Nå min søde mand hjalp med at gøre det hele rent igen, mens han grinede højlydt og blev ved med at sige at vi burde tage billeder af det her. Men jeg nedlagde veto så der blev ikke taget billeder af mig smurt ind i jordbærmousse fra top til tå...

Puha, der skal meget glasur til 70 kager, herunder er bare 1 portion 


 Og sådan ser en masse kager ud efter pyntning. Der kommer nærbilleder af kagerne når opskifterne bliver lagt ud.

Arrgh, hvem har slukket for fryseren!!

Nå i dag efter at have sovet nogle timer (har været i nattevagt fire dage), bliver jeg vækket til nyheden om at alle mine nedfrossede cupkager var tøet, hmmm. Der er også kun 70 af slagsen...
Men der er jo som bekendt ikke noget, der er så skidt at det ikke er godt for noget, så her kommer lidt billeder af de kager, som var i fryseren uden pynt, opskrifter følger senere.
Og så kan det da også være, at kollegaer og naboer bliver glade om et par timer, når jeg begynder min uddeling af kagerne for selvom jeg er tosset med kage, så kan min mand og jeg ikke spise 70 cupkager inden de bliver dårlige :-)

Første kage er chokolade med cheesekagefyld og chokoladestykker

Anden kage er hummingbirdcupkage opskriften på den er i et tidligere indlæg


Tredje kage er vaniliecupkage med fersken i bunden


Fjerde kage er banancupkage med kanel og ingefær i dejen


Femte cupkage er Brownie med peanuts og mørke og hvide chokoladestykker i


Sjette kage er vaniliecupkage med jordbær i bunden


Det var alt for nu, jeg har jo travlt når der skal pyntes så mange kager inden den femte og sidste nattevagt i denne omgang. Så følg med, der kommer snart opskrifter til disse kager og selvfølgelig billeder af dem med pynt på - det er jo det sjoveste ;-)





søndag den 16. oktober 2011

Ting der skal prøves i den nærmeste fremtid

Har på det seneste opdaget en del kage opskrifter som jeg absolut bliver nødt til at prøve. Så her kommer en lille liste:
1) Karamel og chokoladebars, som cookiecrumble har haft lagt ud på sin blog, lyder lidt som en blanding mellem mars bar og tvix. se opskriften her

2) Sydstatskagen fra Sarahs kager, som er noget så mærkeligt som en kage der ikke skal bages og hvor en af hovedingridenserne er skumfiduser se opskriften her

3) Mini cheesecakes med frugt på toppen, kan varieres i det uendelige, og lyder virkelig som en lille lækker sag se opskriften her

4) finde en brandgod cookie opskrift helst en som er lidt sej i skorpen, ala dem man kan købe hos baresso, de er bare så gode. Tror det bliver en fra hummingbird kagebogen der skal prøves i første omgang...

Derudover render jeg rundt og overvejer pynt til 50 cupcakes jeg skal lave til en barnedåb her i slutningen af måneden, hvilket jeg glæder mig til da det er længe siden jeg sidst har fået bagt nogle af dem.

 De har bestilt tre forskellige slags, chokolade med cheesecakefyld, hummingbird, og brownie derudover så har frie hænder så lige nu leder jeg efter inspiration til pynt. har tænkt lidt på ugler i lyserøde farver da det er en pige  der skal døbes




Men hvad syntes I ?

fredag den 14. oktober 2011

Kulmulefilet med en nyfortolkning af mormordressing og grønt

I dag fik vores prøvepakke fra skagenfood med superlækker kulmulefilet, hakket fiskekød og røget laks og mørksej. og i aften stod den på kulmulefileten. Det smagte fantastisk så det er ikke sidste gang vi får kulmulefilet!



Opskriften er til 2 pers.

370-400 g kulmulefilet
1 citron
salt
Fileterne ligges i et ildfast fad og krydres med salt og og fileterne fra citronen.
Derefter skal de have 10 min i en 225 grader varm ovn.

Garniture
300 g grønne bønner
300 g forårsløg
Dampes i 3 minutter i let saltet vand.

Sauce
1 citron
30 g plantemargarine
2 spsk fløde 38%
2 tsk sukker
salt
Citronen skæres ud i fileter over gryden og al den resterende saft presses også i gryden. Dette koges op og der tilsættes fedtstof og fløde og smages til med salt og sukker.

Grøntsagerne ligges i bunden af tallerkenen og fisken anrettes ovenpå, til sidst hældes et par skefulde sauce over hele herligheden. .

torsdag den 13. oktober 2011

Filmaften

I dag har været en dag i filmens navn, vi er med i biografklubben og havde endnu ikke set de to første film Dirch og Headhunterne.
Det har vi nu og jeg må sige at Dirch er set med blandede følelser. Nu er jeg selv en af dem som er født efter hans død og har aldrig før nu sådan rigtigt troet på at den enormt sjove og rare mand fra filmene levede et så turbulent liv. Men ak alle mine barnedrømme og håb er hermed bristet. Når det nu er sagt, så er filmen bestemt værd at se. men jeg vil nu helst huske ham som her




Headhunterne derimod, var en glædelig overraskelse. Men sådan er jo som regel med film man ikke forventer det store af.
Filmen havde det hele god historie, action, mord, utroskab og humor. Så selvom den indimellem var mere blodig og billedligt meget afslørende, var jeg godt underholdt fra start til slut.