onsdag den 21. december 2011

Ingefærkager og andet julebag samt skønsang

Så fik jeg tid til at blogge lidt om de sidste dages strabadser... Har stort set været i køkkenet de hele dagen og også aftenen med de sidste par dage, hvem kune have forudset at det ville tage så lang tid og blive så dyrt at lave hjemmebagte gaver ;-)
Vi startede selvfølgelig med at lave dejen til ingefærkagerne som hvis jeg selv skal sige det blev helt hæderlige for første forsøg i den retning. opskriten til dem kan findes i mini bagebiblen fra the hummingbird bakery.

Vi (altså min lillesøster og jeg) lavede også krissers karamelbar bare med flere nøder og helt overtrukket med chokolade. Og projekt chokoladeovertrækning ikke den store succes hvis jeg selv skal sige det. chokolade i hele køkkenet, stykkerne væltede chokoladelaget blev alt for tykt og så videre. Men selv om de måske ikke er det flotteste jeg har lavet blev de dog helt velsmagende.



Nutellaen er nok det vi har lavet som jeg tænker er den største succes, har undersøgt diverse hjemmesidder og kom frem til min egen variant som hvis jeg selv skal sige det er ligeså godt om ikke bedre en den "originale" nutella. Her kommer opskiften som jeg lavede den.

150 g lys chokolade
75 g mørk chokolade
50 g nougat
30 g sukker
50 g ristede, afskallede og finthakkede hasselnødder
3/4 dl sødmælk
1½ dl fløde
100 g smør

Alt dette putter du i en gryde og koger det blidt sammen til en homogen masse. Derefter kan det hældes på glas og gemmes på køl i en god uge, give or take.


Billedet herover er af min skønne søster som arbejder inde på cafe klara i Odense. Hende og hendes kollegaer stod for underholdningen en tirsdag hvor de meget modigt stillede sig til skue midt i cafe'en og sang af hjertets lyst :-) så lidt hygge har der da også været tid til.

Det eneste der ikke er billeder af endnu er de famøse marshmellows, da den første portion ikke ville lykkes så nu venter jeg med tilbageholdt åndedræt på om den anden lykkedes... Kryds fingre for mig.

søndag den 18. december 2011

Sikken voldsom trængsel og alarm....




Så er det i dag forberedelserne til mine hjemmelavede julegaver begynder og først så skal de handles...
Så jeg vover mig ud blandt andre julestressede mennesker i et kæmpe indkøbscenter, uff. Nu må vi se hvordan det går.
Der skal handles og laves de indledende manøvrer til og jeg nævner i flæng, Ingefærkager, hjemmelavede marshmallows, hjemmelavet nutella, og caramel bars ala cookiecrumbles.
I hører fra mig hvis jeg kommer hel hjem ude fra ræset ;-)

torsdag den 8. december 2011

Cupkager til mandens kollegaer

I denne omgang bliver det til kun til en billedserie af bagværket som er ferskenvaniliecupkager med flødeostglasur og røde fløjlskager med flødeostglasur pyntet med friske ribs og blåbær og selvfølgelig tøseglitter i rå mængder det pynter på alt, bare spørg min mand :-) Opskriften på de røde fløjskager eller red velvet kommer en anden dag for i aften skal jeg nemlig i seng i ordentlig tid, så jeg ikke gaber kæberne af led igen i morgen på arbejdet.

 





onsdag den 7. december 2011

Hjemmebagte brunkager, der får englene til at synge


Disse brunkager er nyt i mit repertoire, som i jeg har aldrig bagt en brunkage før. Så jeg måtte på jagt efter en opskrift fandt denne her i God mad let at lave. Denne kogebog burde være en gave til alle unge der skal flytte hjemmefra der står næsten alt hvad man behøver at vide om alt med hensyn til helt almindelig hverdagsmad. den har i hvert tilfælde været flittigt brugt hos os... Opskriften er som sagt fra god mad let at lave med et par ændringer, da jeg ikke er så god til det der med at følge opskrifter til punkt og prikke. Personligt syntes jeg at de blev ret vellykkede og så kan Karen Wolf godt pakke sammen.

Opskriften er til 2-3 bageplader.

125 g smør
100 g sukker
100 g rørsukkersirup
1 tsk potaske
2 tsk koldt vand
1 pose brunkagekrydderi
30 g syltet appelsinskal, finthakket
25 g finthakkede smuttede mandler
250 g hvedemel

 Opvarm smør, sukker og sirup til kogepunktet. Sluk og tag gryden af varmen. Udrør potasken i det kolde vand og rør det i den varme masse.
Afkøl massen til den er lunken. tilsæt de øvrige ingredienser. ælt dejen godt sammen og tril den til 5 cm tykke pølser pakket i vita-wrap. opbevar dem køligt i 1-2 døgn. Når dejen har hvilet i et par dage, så skæres den ud i tynde skiver og lægges på en bradepande med bagepapir på, ikke for tæt. De bages ved 200 grader i 6-7 minutter på en af de øverste ribber.
Lad kagerne køle helt af inden de pakkes i kagedåser, så de ikke bliver bløde.


lørdag den 26. november 2011

Blog award x 2

Mademoiselle black og Den sultne studerende har begge udnævnt mig til en blog award. Dette gjorde selvfølgelig mig umådeligt glad, da jeg føler at det er en tilkendegivelse af at de synes godt om min blog :-)
Reglerne for at modtage sådan en award er, at man skal nominere 5 andre up and coming bloggere, som har under 100 faste læsere ligesom jeg selv. Derudover skal jeg svare på de 5 nedenstående spørgsmål.
Da jeg er blevet nomineret af 2 bloggere til den samme award, skal jeg henvise til 10 andre bloggere til at være med i legen



1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg begyndte at læse himmelske kagers, som er Camillas blog samt Sarahs kager, da de begge er helt fantastiske kagebagere på hver deres måde. Det skal lige nævnes, at jeg indtil for ca. 1 år siden aldrig selv havde lavet noget, der var meget mere kompliceret kagemæssigt end den gængse chokoladebradepandekage og selv det kunne jeg fucke op. Men ved hjælp fra Sarah, Camilla og en kagebagebog fra the Hummingbird bakery lærte jeg en masse og blev hurtigt helt ferm til det med at bage og pynte. Som tiden gik, og jeg oploadede billeder til facebook af mine kreationer og med de reaktioner jeg fik derfra, begyndte jeg at tro på, at jeg havde noget at byde på. Voila, Hjemmebagt blev født.

2. Hvilke blogs følger du?
Jeg følger mange, rigtigt mange... mest kage og mad relaterede. Men hvis jeg skal fremhæve nogen som jeg følger med særlig interesse må det være Cookiekrumble, Mad med hjertet, Coco og co, The forbitten word og sidst men ikke mindst Miss muffin. De er alle super dygtige, meget aktive og fra Aalborg-området ligesom jeg er. Selvom jeg desværre ikke kender dem personligt.

3. Favoritfarve?
Jeg er mest til jordbundne farver, når vi snakker tøj i al almindelighed. Når det er sagt, så elsker jeg farver gerne med pang som grøn og pink, men måske ikke i store mængder på mig...

4. Favoritfilm
Jeg er stort set altædende, når det kommer til film så længe det ikke er splattergys eller alt for realistiske krigsfilm... Jeg har dog favoritter, My Fair Lady, Pretty Woman, Dirty Dancing, Kill Bill, 300, V for vendetta, Million dollar baby, Den eneste ene - ja listen bliver ved i det uendelige.

5. Giv awarden videre
Jeg vil gerne give denne award videre til bloggere der er kreative, men også skriver, så man synes man til sidst kender dem, og fordi de laver fantaske ting som inspirerer. Håber de vil være med.

http://kagerskaldertil.blogspot.com/

http://rebelsig.blogspot.com/

http://trillemor.blogspot.com/

http://pyntekagen.blogspot.com/

http://kageunivers.blogspot.com/

http://www.chokoladesansen.com/

http://jordbaerkagen.blogspot.com/

http://www.kagekrummer.com/

http://www.kagedage.com/

http://mitkageeventyr.blogspot.com/

torsdag den 24. november 2011

Hjemmelavede vaniliekranse

Hvad gør man når en kollega af sit hjertes godhed tilbyder at man kan låne hendes bil?.. Man går da hjem og bager vaniliekranse og pakker dem pænt ind så man kan aflevere dem senere ;-)

Opskrift til 2 plader kranse.

50g smuttede og finthakkede mandler (skal nærmest være mandelmel)
250g hvedemel
165g smør, stuetemperatur
2 æggeblommer
100 g sukker
1/2 dl fløde
Kornene fra en 1/2 stang vanilie.

Mel og smør røres sammen med en flad spartel i en røremaskine.
Derefter tilsættes sukker, mandler og vaniliekorn. Til sidst samles det med æggeblommer og fløde.
Lad dejen hvile lidt og put det så i en kraftig sprøjtepose med stjernetyl i enden eller brug en kagesprøjte hvis du har det.
Nu er du klar til at lave dine egne små hjemmelavede vaniliekranse

onsdag den 23. november 2011

Advent

Så blev det tid til at få styr på julepynten og i år bliver det kun til lidt. Dels på grund af at vi ligger i byggerod og dels fordi at vi år arbejder ud fra mantraet "less is more". Hvad syntes i om mine adventsdekorationer?