mandag den 17. september 2012

Små nøddetærter med chokotrøffelfyld uden mel og sukker selvfølgelig

Så er det den tid på måneden hvor chokoladetrangen trumfer al sund fornuft... Så jeg gik på jagt efter noget som kunne tilfredsstille den del af mig uden at sende blodsukkeret på himmelflugt. Jeg fandt en opskrift på netslank.dk og gik ud fra den, det kom der disse lækkerbiskner ud af.
Når det er den tid på måneden, (hvilket i øvrigt er et forholdsvist nyt koncept for mig, da jeg kun har haft regelmæssig mens i godt et ½ år nu) så er der bare visse cravings der bliver mere åbenbare og også et 'absolut must' at tilfredsstille. Altså hvis ellers min mand og hund skal kunne være tjent med at være sammen med mig :-) Det er selvfølgelig skønt at kroppen er begyndt at virke siden jeg lagde kosten om. Men samtidig er der også en stor sorg forbundet med at få min mens hver måned, da jeg jo indtil sidste øjeblik desperat håber at denne måned er måneden hvor mit store ønske om en hjemmelavet graviditet går i opfyldelse, men ak sådan er det ikke gået endnu. Så i dag holder jeg chokoladefest...

Ingredienser til bund:
100 g mandler malet til mel
2 spsk sukrin +
1 spsk perfect fit fra Isis
4-5 spsk flydende smør

ingredienser til chokotrøffel:
100 g 70% chokolade
1 dl fløde
50 g valnødder
1 knivspids salt (kan undlades)

Start med at male dine mandler til mel tilsæt sukrin+ og perfict fit rør det godt sammen. Tilsæt den flydende smør indtil du opnår en løs masse som kan presses i form med fingeren. Fordel massen i 8-10 forme og tryk den forsigtigt i med fingrene så det når op langs kanterne. Bag ved 150 grader i varmluftsovn 15-20 minutter. lad dem køle lidt af inden du putter fyldet på.
Imens laves fyldet, knæk chokoladen i mindre stykker og out det i en tykbundet gryde hæld fløden ved og smelt ved svag varme indtil du har en homogen masse og tilsæt så en knivspids salt. Hak dine nødder groft og put 2/3 af dem i chokolademassen gem resten til pynt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar