tirsdag den 11. oktober 2011

Hummingbird kage

Mange har spurgt efter denne opskrift da den bare er helt fantastisk lækker. En dejlig svampet kage med masser af smag og så lige lidt crunch. Den minder lidt om en gullerodskage men med et tropisk tvist.
Opskriften er fra The hummingbird bakery's kagebog



Opskriften er til 10 -12 personer ifølge bogen jeg mener dog at det er nærmere 14- 20 afhængig af hvor store stykker man tager.

Forvarm ovnen til 170 grader (ikke varmluft)

300 g sukker
3 æg
3 dl solsikkeolie
275 g skrællede og mosede bananer ( jeg kan godt lide det med 400g banan)
1 tsk kanel + ekstra til pynt
300 g hvedemel
1 tsk natron
1/2 tsk salt
1/4 tsk vanilieekstrakt
100 g ananas fra dåse i små stykker ( jeg plejer at doble det op)
100 g pekan eller valnød samt ekstra til pynt

Sukker, æg, olie, banan og kanel røres sammen evt med elpisker, tilsat gradvis mel, natron, salt og vanilieekstrakt. Pisk indtil det er blandet godt og ser jævnt ud. Derefter vendes ananasstykker og hakkede nødder i dejen.

derefter fordeles dejen i 3, 20 cm springforme og bages i 20- 25 min. man kan også bage dejen i en større form samlet men så skal den have ca. en time i ovnen. men mærk lige efter med en kødnål, der må ikke hænge noget fast.

Når bundende eller bunden (hvis du kun har en bund da deles den min en gang) er helt nedkølet da smørres kagen op med din flødeost glasur.

dertil dobbelt portion flødeostglasur
300 g flormelis
50 g usaltet smør
125 g flødeost (ikke light)

Håber at i nyder denne kage ligeså meget som jeg har gjort, jeg har endnu ikke mødt nogen som syntes den smagte dårligt.

Her er et billede af den første gang lavede denne kage for godt og vel et år siden. Siden da er den lavet mange gange dog mest i form af cupkager.

1 kommentar:

  1. Har du forsøgt dig i at lave den dagen inden den skal laves? Eller vil du anbefale at lave den samme dag, som den skal spises?

    SvarSlet