fredag den 24. august 2012

Chokomousse lavet af hytteost


Denne chokomousse er inspireret af den kære Jane som har Madbanditten, hun laver de skønneste ting uden sukker og korn og ofte osse uden mælk. Jeg er en stor fan ikke mindst fordi at hun skriver så godt og er ærlig omkring sine holdninger. Det er ofte at jeg afprøver en af hendes opskrifter med mine egne moderationer som eksempelvis denne mousse.


Til 2 glas skal du bruge:
100 g hytteost
50 g philadelfia (den fede)
40 g fløde 38%
15 g sukrin +
15-20 g kakaopulver uden sukker i (jeg brugte en Raw kakao)
½ tsk vaniliepulver
et par dråber flydende sød
20 g fint hakket min.70% chokolade
et par håndfulde blåbær og jordbær til pynt samt evt mandler.

Jeg lavede min mousse i minihakkeren, puttede alt på nær bær og mandler i fra starten og kørte indtil konsistensen var blød og man ikke mere kan ane hytteosten. Og så er det jo bare at putte det i nogle pæne glas og pynte med bær og mandler.


Lige en lille advarsel her til sidst det er ret koncentreret og mætter helt vildt så lad være med at lave alt for stor portioner :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar