Opskriften her er oprindeligt fra PCOliv.dk men jeg havde visse problemer med opskriften da jeg ikke var opmærksom på at min fiberrige kokosmel nok suger mere væske end hvis man selv fintmaler kokosmel. så i får opskriften sådan som jeg har lavet den...
Bunde:
4 Æg
6 spsk. Sukrin
2 spsk. Skalllin/Husk
100 g. Mandelmel (købe) men ikke fra funktionel mad da denne også suger for meget væske
100 g.fiber Kokosmel
100 g. Kamutmel
1 dl. Mælk
2½ dl fløde
1 dl. smeltet Smør
1 tsk. Vanilje
2 tsk. Bagepulver
Tag to rørerskåle frem. Put 4 æggeblommer i den ene og de 4 æggehvider i den anden. Pisk æggehviderne helt stive (og gem dem til sidst). Pisk æggeblommerne hvide og luftige med sukrin. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk godt. Til sidst vendes de pisket æggehvider forsigtigt i dejen. Dejen i en smurt springform. Kagen bages i en 180 grader varm ovn i 30-40 minutter.
Rabarberkompot
300 g. Rabarber
4 spsk. Sukrin
lidt flydende sød
og 1 spsk yacon sirup eller agave sirup
1 dl. Vand
1 tsk. Vanilje
det hele Puttes i en gryde og koges stille ind til en tyk kompot. Den er klar når rabarbrene er helt opløste og strimlede. Dette smøres imellem dine bunde når de er helt afkølede og serveres evt med lidt cremefraiche eller kvark med vaniliepulver og lidt sød i :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar