torsdag den 19. januar 2012

Vintermad

Vinteren er kold grå og blæsende. Så derfor har jeg altid lyst til simremad og suppe på denne tid.
Og i går stod menuen på jordskokkesuppe med sprødristede bacontern og brød med smør, uhhm det var bare så lækkert.


Opskriften på suppen sådan som jeg lavede den, er til flere dage til 2 personer.

800 g jordskokke
2 store bagekartofler
1 sød kartoffel
1/4 del af en knoldselleri
1 stort løg
4 fed hvidløg
1 stor porre
3 boullion terninger i 2 liter vand eller 2 liter kyllingesuppe uden fyld
frisk timian
2 dl hvidvin
2 dl fløde
salt, peber

Pynt
Klippet purløg

Tilbehør
Bacon
Brød
Smør


Alle disse skønne grøntsager skæres i mindre stykker og puttes i gryden med enten suppen eller vandet med boullion og timian og lad det koge ind i ca 1 time. Blend det derefter og kog videre ved svag varme og smag til med vin, fløde, salt og peber.

Suppen serveres med sprødstegte bacon tern og et godt brød med smør på og med lidt klippet purløg på toppen.

Det er en god og solid suppe som mætter godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar