Det er tid til fastelavnsboller alle steder hvor man går forbi en bager eller på alle madblogs så er der fastelavnsboller. Så da Madbanditten i gåt postede sin variant skulle jeg da lige prøve at gøre hende kunsten efter.
Her kommer opskriften sådan som jeg lavede den, der er til ca. 8 boller:
4 æg
1 dl fløde
50 g smeltet smør
1 dl kokosfibermel
2 spsk kokossukker
1 spsk agavesirup
3 spsk husk (den grønne)
2 spsk bagepulver
2 tsk kardemomme
Opvarm din ovn til 160-170 grader varmluft.
Pisk æg og fløde sammen og den smeltede smør. Tilsæt resten og pisk igen lad det stå i ca 10 minutter og hvile, så fibrene kan optage væsken.
Gør dine hænder våde inden du forsøger at trille dejen til boller eller bliver det vanskeligt. Tril dejen til 8 lige store boller og bag dem i 15- 20 minutter.
Mens bollerne er i oven gøres fyldet klart.
3-4 dl fløde
1-2 tsk vaniliepulver
2 spsk sukrinmelis
100 g bær ( jeg brugte hindbær og blåbær)
1spsk agavesirup
20 g chokolade
20 g nutella steviasødet
Start med at give bær og agavesirup et kort opkog så det kan nå at blive afkølet igen.
Pisk fløde vaniliepulver og sukrinmelis godt stift. Tag halvdelen fra og bland forsigtigt med nutella og chokoladestykker. Når frugten er afkølet tager du ca 2/3 dele af den og blander med resten af fløden,
resten gemmes til pynt.
Når bollerne er afkølet skæres de igennem med en skarp kniv og du putter fyldet i enten med en ske en i pose med sprøjtetyller, jeg brugte bare en ske. Og så pyntes de lige inden servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar