Her de sidste par dage har jeg hørt en del webinarer som handlede om hvordan man via kost og tankegang kunne blive naturligt gravid. Og en af de ting der går igen ud over at forsage raffinerede kulhydrater som jeg jo allerede gør er den gavnlige virkning af fermenteret mad. Ja faktisk er det også en af de ting som Hungry for change mener vil gøre en forskel i forhold til at forbedre din fordøjelse, udrensing og give dig masser af gavnlige bakterier i tarmsystemet.
Så afsted til køkkenet med mig og igang med at lave min første omgang sauerkraut (min mand hader sauerkraut) derfor kun små portioner.
Ingredienser:
Sauerkraut.
Hvidkål ½ hoved ca.
1 tsk spidskommenfrø
2-3 tsk havsalt.
ingefær
hvidløg.
1 kapsel probiotika (kan undlades)
Fermenteret grønt.
4 små gulerødder
2 små løg
1/4 hoved hvidkål.
2-3 tsk havsalt
ingefær
hvidløg.
1 kapsel probiotika (kan undlades)
Fremgangsmåde: Hav nogle skoldede glas parat. Skær dine grøntsager ud så fint som du ønsker dem og put dem i en stor skål. hæld salten over og ryst rundt et par gange. Vent så 30-40 minutter inden du kommer tilbage og masserer dine grøntsager for at frigøre så meget væske som muligt. Lad det stå lidt igen. Masser igen og denne gang tager du væsken fra i en minihakker eller et højt glas til stavblenderen og tilsætter ingefær og hvidløg inden du blender. Væsken hældes ud over dine grøntsager igen sammen med en kapsel probiotika rør godt rundt.
Nu er det tid til at komme det på glas. pak det godt det er vigtigt at alle grøntsagerne er dækket af væske og at det ikke flyder op til toppen. Derfor er der lagt en kålblad ovenpå den pakkede masse og et par sten til at holde det nede.
Og så skal man bare vente 3-4 dage ved stuetemperatur og så sætte det på køl og spise.
Skal nok vende tilbage om en 4 dages tid om det er blevet godt.
Og til sidst her en lille video som viser hvordan man gør fundet på youtube
Ingen kommentarer:
Send en kommentar