Sider

torsdag den 10. maj 2012

Boller uden mel

I går faldt jeg over en opskrift på müsliboller uden mel hos frk.sveske. syntes nu selv at det er lidt af tilsnigelse at kalde dem müsliboller så her hedder det slet og ret boller uden mel. jeg er jo som sagt lidt en kegle til det der med opskrifter så da jeg havde gjort som der stod i hendes opskift stod jeg med en virkelig massiv dej derfor lavede jeg det om til det blev som jeg ønskede det. Så her kommer opkriften sådan som jeg lavede den.




Til 8 stk
5 æg
2 dl creme fraiche (eller fromage fraiche)
1 dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
3/4 dl mandelmel
3 spsk fiberHUSK til bagning (den gule æske)
et drys salt
1 tsk bagepulver
en håndfuld tørrede abrikoser i tern
en håndfuld hasselnødder, grofthakkede

Sådan gør du
1) Hak solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø fint i minihakkeren.
2) Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg og creme fraiche.
3) Lad dejen hvile 5-10 min.
4) Form til 8 boller med våde hænder og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
5) Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 15-20 min.

3 kommentarer:

  1. Hej :)
    Denne blog er som sendt fra himlen. Jeg har i noget tid forsøgt at leve efter dette princip. Har købt bogen "spis dig gravid" (Og det er altså ikke fordi jeg skal være gravid nu. jeg har en dejlig søn på 8 år og en dejlig datter på 5 mdr) Jeg vil bare rigtig gerne lægge mine kostvaner om og tabe mig.
    Men jeg har virkelig manglet noget inspiration udover bogen.
    Har et spørgsmål til denne opskrift på boller. Må man gerne spise tørrede abrikoser?
    Eller bruger du af og til ingredienser som er "forbudte"?

    Mvh. Michala :)

    SvarSlet
  2. Dejligt at du har fundet inspiration her, det er jo når alt kommer til alt derfor jeg skriver :-)
    Abrikoser er i små mængder "tilladt" så vidt jeg lærte da jeg kørte et forløb med netslank.
    Og ja ind i mellem spiser jeg da såkaldte forbudte ting, men det er altid en bevidst beslutning når jeg gør det.

    SvarSlet
  3. Hej Michala.
    Kom til at tænke på om du havde læst spis dig slank bøgerne og evt også den nye af Bjarne Stigsby spis dig rask, det er alle gode bøger ifht vores udfordringer. Dog skal du være opmærksom på rodfrugter og mel i opskrifterne fra spis dig slank:-)

    SvarSlet